Kirsebæris med chokoladestykker


Så har jeg været igang med ismaskinen igen :-)

Denne gang blev det til en LÆKKER fløjlsblød og cremet kirsebæris med chokoladestykker. Den består af 4 ingredienser og smager skøønt ! Den er røget direkte ind på en 1./2. plads over de isvarianter jeg har lavet indtil nu.

Her kommer den simple opskrift:

Kirsebæris med chokoladestykker

1 ds kondenseret mælk
2½ dl piskefløde
½ l kirsebærsovs (jeg brugte den fra Danish Garden)
100 g god mørk chokolade

1. Kondenseret mælk og piskefløde piskes sammen.
2. Kirsebærsovsen (uden bær) røres i.
3. Blandingen stilles i køleskabet ca. 1 time.
4. Blandingen kommes i ismaskinen og køres ca. 40 min.
5. Chokoladen hakkes og kommes i og køres ca. 5 min.
6. Kommes i en lufttæt beholder og stilles i fryseren ca. 3-4 timer.

Kirsebæris med chokoladestykker og chokoladesovs



2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Den ser lækker ud, jeg er ved at lave den nu. Putter du kirsebærrene i?

Anonym sagde ...

Jeg skal lave isen for anden gang i dag, den er cremet og lækker. Første gang kørte jeg kirsebærrene og sovsen gennem en sigte og brugte det hele. I dag vil jeg si bærrene fra og komme de hele kirsebær hele i sammen med chokoladen.

Send en kommentar

 

Hos Annette Copyright © 2011
Girl illustration used and modified with permission from Dapino Colada

Kitchen icons found at All Free Download