Viser opslag med etiketten kondenseret mælk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kondenseret mælk. Vis alle opslag

Koldskålsis


Om sommeren spiser jeg ofte koldskål. Jeg elsker virkelig koldskål, men må dog indrømme, at jeg ikke laver den selv.... Ja, jeg ved godt, at det ikke er svært at lave.... men jeg kan rigtig godt lide Arla's jordbærkoldskål.

Jeg lagde for nyligt mærke til, at der var en opskrift på koldskålsis på kartonen og tænkte, at det måtte prøves. For ud over koldskål, så hører is selvfølgelig også til blandt de foretrukne ting her om sommeren. Men opskriften indeholdt æg og sukker m.m., så jeg valgte, at lave min egen variant ud fra min basisopskrift. Jeg valgte dog at udskifte den fuldfede piskefløde med den mindre fede kaffefløde. Det vil jeg helt sikkert gøre noget mere, da isen stadig var dejlig cremet.

Jeg kan kun anbefale at lave denne is, da den er super lækker og frisk.

Koldskålsis

1 ds kondenseret mælk
2½ dl kaffefløde (12%)
3 dl jordbærkoldskål
2 tsk vaniljeekstrakt / kornene fra en stang vanilje

1. Kondenseret mælk og kaffefløde piskes sammen.
2. Koldskålen røres i.
3. Tilsæt vaniljeekstrakt/kornene fra 1 stang vanilje
4. Blandingen stilles i køleskabet ca. 1 time.
5. Blandingen kommes i ismaskinen og køres ca. 40 min.
6. Kommes i en lufttæt beholder og stilles i fryseren ca. 3-4 timer.

Koldskålsis med kammerjunkere og frysetørrede jordbær


Kirsebæris med chokoladestykker


Så har jeg været igang med ismaskinen igen :-)

Denne gang blev det til en LÆKKER fløjlsblød og cremet kirsebæris med chokoladestykker. Den består af 4 ingredienser og smager skøønt ! Den er røget direkte ind på en 1./2. plads over de isvarianter jeg har lavet indtil nu.

Her kommer den simple opskrift:

Kirsebæris med chokoladestykker

1 ds kondenseret mælk
2½ dl piskefløde
½ l kirsebærsovs (jeg brugte den fra Danish Garden)
100 g god mørk chokolade

1. Kondenseret mælk og piskefløde piskes sammen.
2. Kirsebærsovsen (uden bær) røres i.
3. Blandingen stilles i køleskabet ca. 1 time.
4. Blandingen kommes i ismaskinen og køres ca. 40 min.
5. Chokoladen hakkes og kommes i og køres ca. 5 min.
6. Kommes i en lufttæt beholder og stilles i fryseren ca. 3-4 timer.

Kirsebæris med chokoladestykker og chokoladesovs



Granatæbleis (2. version)


Inden jeg købte mig en ismaskine, prøvede jeg at lave granatæbleis efter en opskrift af Nigella Lawson. Den smagte godt, men jeg syntes den virkede noget fed og efterlod en hinde på tungen efter fløden.

Så i forgår besluttede jeg mig for at prøve at lave en ny variant og den blev super lækker med en skøn blød og cremet konsistens :-)

Nedenfor finder du opskriften på denne skønne is :

Granatæbleis

Saften fra 2 granatæbler (ca. 1½ dl)
Saften fra ½ lime
1 dåse kondenseret mælk
2½ dl piskefløde
1 knivspids salt

1. Saften fra 2 granatæbler og ½ lime blandes med kondenseret mælk
2. Piskefløden piskes let og vendes i
3. Tilsæt 1 knivspids salt
4. Blandingen stilles i køleskabet 1 times tid
5. Køres ca. 45 minutter på ismaskinen
6. Kommes i en lufttæt beholder og stilles i fryseren i ca. 3-4 timer


Granatæbleis



"Nougatis" med chokoladestykker


Jeg nyder virkelig at have fået en ismaskine. Min seneste is er lavet efter Malou's opskrift på "nougatis", hvor der bare er tilføjet hakket mørk chokolade og det var virkelig guf ! Det er min favorit indtil nu. Tænk at man kan lave en så lækker is så hurtigt og nemt....

For god ordens skyld får I lige opskriften som jeg lavede den:

Nougatis med chokoladestykker

1 ds. kondenseret mælk
2½ dl fløde
100 g blød nougat
2 dl kogende vand
100 g hakket mørk chokolade

1. Skær nougaten i mindre stykker og smelt den over vandbad eller i mikroovn.
2. Bland kondenseret mælk i den smeltede nougat.
3. Kogende vand og fløde piskes i.
4. Stilles på køl i køleskabet  i nogle timer.
5. Køres ca. 45 minutter i ismaskinen.
6. Blandingen kommes i en lufttæt beholder og sættes i fryseren i mindst 3 timer.

Derefter har du den skønneste cremede "nougatis".... Velbekomme :-)

Den skønneste "nougatis" med chokoladestykker

Hjemmelavet hindbæris


Så fik jeg ENDELIG investeret i en ismaskine :-)

Jeg har længe villet købe en ismaskine, men syntes ikke, at jeg havde råd til at betale flere tusinde for en. Men for nylig fik jeg et tip om Philips hr2304 af Malou. Denne maskine er ikke med kompresser, men har et fryseelement i bunden, som skal i fryseren 18-24 timer inden brug. I modsætning til mange andre mindre ismaskiner, hvor det er hele skålen, der skal i fryseren. Så det er noget nemmere at finde plads i fryseren, især når man som mig kun har en lille fryser.... Desuden har denne ismaskine fået rigtig god kritik og er endda blevet kåret som testvinder af Politikken :-)

Prisen for denne ismaskine passer også noget bedre til min pengepung ;-) I denne uge er den endda på tilbud hos IMERCO til 449,75 kr. og et ekstra fryseelement er på tilbud til 199,75 kr. Det tilbud kunne jeg ikke lade gå min næse forbi, så nu har jeg fået mig en ismaskine ;-)

Philips HR2304


Jeg købte den torsdag eftermiddag og puttede straks fryseelementet i fryseren ;-)

I går kunne jeg så endelig få den afprøvet. Jeg valgte at lave hindbæris baseret på Malou's opskrift. Jeg havde en rest frosne hindbær i fryseren, som skulle bruges til min første hjemmelavede is på ismaskine :-)

Hindbæris

180 g frosne hindbær
1½ dl vand
1 dåse kondenseret mælk
2½ dl fløde
2 spsk citronsaft

1. Hindbærene koges i vandet.
2. Blend blandingen og si den i den kondenserede mælk.
3. Tilsæt fløde og citronsaft og pisk blandingen igennem.
4. Sæt blandingen på køl i et par timer.
5. Blandingen køres i ismaskinen i ca. 45 min.
6. Kom blandingen i en lufttæt beholder og stil den i fryseren i ca. 2-3 timer, hvis du altså kan vente så længe ;-)


Lækker cremet hindbæris

Så nu kan sommeren bare komme an ;-) Nu kommer vi ikke til at gå kold på is :-)


Skøn hjemmelavet Bounty


I går lavede jeg de lækreste små hjemmelavede Bountybarer og så er de bare så utrolig nemme og hurtige at lave :-) Der er ingen grund til at købe Bounty mere ! Disse er mindst lige så gode, hvis ikke bedre !

Sådan ser det færdige resultat ud:

Hjemmelavede Bountybarer



Hjemmelavede Bountybarer

Har du fået lyst til at lave dine egne, så er den supernemme opskrift her :

Bounty (ca. 10 stk.)

200 g kondenseret mælk (ca. ½ dåse)
150 g kokosmel
100 g god mørk chokolade

Kondenseret mælk kommes i en skål.
Kokosmel drysses i lidt efter lidt til den ønskede konsistens er opnået.
Form de små kokosbarer og sæt dem i køleskabet i et par timer.
Smelt chokoladen i mikroovnen eller over vandbad.
Overtræk kokosbarene og sæt dem på et stykke bagepapir i køleskabet.

Når chokoladen er stivnet, er det bare at nyde disse skønne Bountybarer :-)

God fornøjelse !

Lækkersulten


Efter at have gjort ren i det meste af huset, trængte jeg til lidt lækkert.... Efter at have checket skabene, fandt jeg frem til at lave disse super nemme kokostoppe:

Kokostoppe

Kokostoppe (ca. 16 stk.)

200 g kokosmel
½ ds. kondenseret mælk (ca. 200 g)
1 tsk. vaniliesukker

1. Alle ingredienserne røres sammen.
2. Dejen samles til små toppe og sættes på en bageplade beklædt med bagepapir.
3. Bages i ovnen i ca. 12 min. ved 175 grader.

Smelt evt. lidt god mørk chokolade og dyp bunden heri.
 

Hos Annette Copyright © 2011
Girl illustration used and modified with permission from Dapino Colada

Kitchen icons found at All Free Download