Granatæble is


Jeg har aldrig prøvet at lave is selv og da jeg bladrede i kogebogen "Nigella Express" faldt jeg over en utrolig nem opskrift på granatæble is. Jeg havde tilfældigvis både granatæbler og fløde, så jeg måtte bare prøve at lave isen.

Granatæble is

Den smagte udmærket, men jeg er ikke så vild med den lidt for fede smag fra al fløden. Kan ellers rigtig godt lide smagen fra granatæble, men tror jeg skal prøve at skifte noget af fløden ud. Eller er der nogen, der har en endnu bedre ide, så hold jer endelig ikke tilbage med jeres gode råd :-)


Her kommer den supernemme opskrift, som giver ca. 1 liter færdig is:

Saften fra 1 granatæble
Saften fra ½ lime
85 g flormelis
1/4 l fløde

Pres saften ud af granatæblet og limefrugten og sigt saften over i en skål.
Pisk flormelis i, til det opløser sig.
Pisk fløden, til der kommer blødt lyserødt skum ud af det.
Hæld det over i en lufttæt beholder og stil det i fryseren i mindst 4 timer.

4 kommentarer:

Tanja sagde ...

Hej Annette,

Har lige læst dit indlæg uden selv at have lavet is. Men du kan måske udskifte noget af fløden med yoghurt natural...

Annette sagde ...

Hej Tanja,

Tak for din kommentar og dit tip :-) Ja, det var måske en ide at bytte noget af fløden ud med yoghurt natural. Har også overvejet kondenseret mælk i stedet for noget af fløden. Jeg skal i hvert fald prøve at lave en ny og lidt mindre fed portion :-)

Anonym sagde ...

Hej Anette.

Hvis du laver isen i en ismaskine, kan du udskifte fløden med mælk


mvh
Sus

Annette sagde ...

Hej Sus,

Tak for din kommentar :-)

Jeg har desværre ikke en ismaskine :-( Ville ønske at jeg havde, men synes ikke lige, at jeg har pengene til sådan en, desværre.

Tilføj en kommentar

 

Hos Annette Copyright © 2011
Girl illustration used and modified with permission from Dapino Colada

Kitchen icons found at All Free Download