Favoritkagen


For et stykke tid siden spurgte min kæreste mig om jeg ikke kunne bage den lækre gulerodskage, som jeg bagte for lang tid siden. Da jeg ikke havde helt nok gulerødder, måtte jeg nøjes med at lave 2/3 portion. Men det viste sig stadig at blive en fin kage og der var rigeligt til os to i et par dage ;-)

Min kæreste er vild med denne kage og jeg har faktisk bagt den 2 gange for nyligt, fordi han har bedt mig om det. Inden han kom til Danmark var han ellers ikke vild med søde sager, men det er der blevet lavet lidt om på ;-)

Første gang jeg bagte den, nåede jeg ikke at få taget et ordentligt billede af kagen, mens det var lyst, så det har jeg rådet bod på nu:

Himmelsk gulerodskage

For at lave kagen, skal du bruge følgende:  

Gulerodskage

2 æg
1 dl smagsneutral olie
300 g brun farin
140 g mel
200 g gulerødder, groftrevet
1 tsk bagepulver
1 lille tsk kanel
1 lille tsk stødt nellike
1 knivspids salt
35 g valnødder, hakkede
1 dl rosiner

Rør alt sammen i en skål. Hæld dejen i en rund form (ca. 22 cm i diameter) foret med bagepapir. Sæt kagen i en kold ovn og bag i 60-70 minutter ved 180 graders varmluft.

Flødeostecreme

200 g flødeost
2 spsk vand
60 g flormelis
1/2 stang vanille, korn af
3 tsk citronsaft

Pisk det hele sammen til en homogen creme og fordel på den afkølede kage.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Man kan sagtens bruge squash i også, hvis man skulle have for lidt gulerødder. Jeg laver kun en amerikansk én, hvor der skal halvt af hver i.

Annette sagde ...

Tak for tippet :-) Godt at vide, at man kan spæde op med squash.

Send en kommentar

 

Hos Annette Copyright © 2011
Girl illustration used and modified with permission from Dapino Colada

Kitchen icons found at All Free Download