Svensk pølseret


Aftensmaden i går var svensk pølseret, som jeg efterhånden har lavet mange gange, både fordi det er nemt at lave og smager godt, men også fordi børnene elsker det.

Det mest tidskrævende ved retten er at skrælle kartoflerne ;-) Hvilket ikke ligefrem hører til min yndlingsbeskæftigelse.... Det ses også på min madlavning, hvor der sjældent indgår kartofler. Medmindre det er små krydderkartofler i ovnen ;-) Så når jeg laver svensk pølseret, sørger jeg for at lave en stor portion, så der en nem mad til dagen efter :-)

Svensk pølseret

1,2 kg kartofler
2 spsk olie
1 stort hakket løg
500 g pølser (jeg brugte glutenfrie pølser fra Langelænder)
2 tsk paprika
140 g tomatpuré
1½ dl fløde
2 dl mælk
1½ dl frosne ærter
ketchup
salt
peber

Pynt: purløg

1. Skræl og kog kartoflerne og lad dem køle af.
2. Steg løgene i olien.
3. Skær pølserne i skiver og tilsæt dem sammen med paprika og lad det stege i nogle minutter.
4. Tomatpuré, fløde og mælk tilsættes.
5. Skær de afkølede kartofler i skiver og vend dem i sovsen.
6. Tilsæt ærterne og varm retten godt igennem og smag til med ketchup, salt og peber.
7. Pynt med friskklippet purløg.

Svensk pølseret




0 kommentarer:

Tilføj en kommentar

 

Hos Annette Copyright © 2011
Girl illustration used and modified with permission from Dapino Colada

Kitchen icons found at All Free Download