Jeg har aldrig prøvet at lave is selv og da jeg bladrede i kogebogen "Nigella Express" faldt jeg over en utrolig nem opskrift på granatæble is. Jeg havde tilfældigvis både granatæbler og fløde, så jeg måtte bare prøve at lave isen.
| Granatæble is |
Den smagte udmærket, men jeg er ikke så vild med den lidt for fede smag fra al fløden. Kan ellers rigtig godt lide smagen fra granatæble, men tror jeg skal prøve at skifte noget af fløden ud. Eller er der nogen, der har en endnu bedre ide, så hold jer endelig ikke tilbage med jeres gode råd :-)
Her kommer den supernemme opskrift, som giver ca. 1 liter færdig is:
Saften fra 1 granatæble
Saften fra ½ lime
85 g flormelis
1/4 l fløde
Pres saften ud af granatæblet og limefrugten og sigt saften over i en skål.
Pisk flormelis i, til det opløser sig.
Pisk fløden, til der kommer blødt lyserødt skum ud af det.
Hæld det over i en lufttæt beholder og stil det i fryseren i mindst 4 timer.
