Viser opslag med etiketten advent. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten advent. Vis alle opslag

Vafler i massevis


Jeg har igennem et stykke tid ventet på et godt tilbud på et vaffeljern med regulerbar termostat, da jeg har set alle de lækre vaffelvarianter Malou har fremtryllet. I sidste uge havde jeg så ikke tålmodighed til at vente længere og endte med at købe et hos Føtex til 149,95 kr.

Det blev straks taget i brug og der blev bagt en ordentlig stak efter Malou's grundopskrift, som dog blev rettet en smule, så den passede til det jeg havde i køleskabet. Her er hvad jeg brugte:

Vafler (ca. 10-12 stk.)

300 g hvedemel
3 spsk. rørsukker
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
5 dl A38
4 æg
100 g smeltet smør

De blev spist med syltetøj, sirup og så den rest chokoladeganache, jeg havde tilbage fra da jeg lavede jordbærkager med chokoladeganache.

Vaffel med chokoladeganache

Vaffel med jordbærsyltetøj


Derudover har jeg også for nylig købt lakridspulver fra Johan Bülow og blev derfor også nød til at prøve at lave en lille portion lakridsvafler. Jeg tog derfor ca. 2 dl af grunddejen fra og tilsatte 1 spsk. lakridspulver og lod det trække indtil det var opløst.

Til adventshyggen i søndags blev der også bagt vafler, men denne gang var det glutenfri vafler til adventshyggen. Jeg brugte følgende til at lave dem med:

Glutenfri vafler (ca. 8 stk.)

4 dl Bob's Red Mill pandekagemix
1 æg
1 tsk. kardemomme
2 dl A38
1 spsk. vegetabilsk olie

De smagte også rigtig godt og børnene tog godt for sig :-)

Hvad skal jeg lave til adventshyggen i morgen ? Hvad spiser I ?

1. søndag i advent


I søndags var det jo den 1. søndag i advent og det fejrede jeg sammen med mine 2 dejlige børn og min søde kæreste.

Vi hyggede os med dejlige æbleskiver, varm kakao med skumfiduser, chai te og snebolde fra Toms :-) Børnene fik selvfølgelig også deres adventsgaver og da ingen af dem længere tror på Julemanden, valgte jeg bare at give dem gaverne, mens vi hyggede os. Æbleskiverne blev lavet efter denne opskrift fundet hos søde Anne. Melet blev dog skiftet ud med glutenfrit mel (Glutano Mix It) og der kom ikke chokolade i midten.

Da det også er den første gang min søde kæreste skal fejre jul i Danmark, blev der også læst op og øvet på et par af julesangene. Han er endnu ikke begyndt på danskundervisning, da vi stadig venter på, at han får sit Greencard, men vi øver lidt en gang i mellem herhjemme.

Alt i alt en rigtig hyggelig start på julen :-)

Glutenfri æbleskiver

Glutenfri æbleskiver

Snebolde

David Rio Chai te med vanille
 

Hos Annette Copyright © 2011
Girl illustration used and modified with permission from Dapino Colada

Kitchen icons found at All Free Download