Viser opslag med etiketten vietnamesisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vietnamesisk. Vis alle opslag

Skøn vietnamesisk kyllingesalat


En af de vietnamesiske retter, jeg rigtig godt kan lide og efterhånden har lavet rigtig mange gange er denne simple, men utrolig skønne kyllingesalt med chips. Selv børnene, som ellers ikke så gerne spiser løg, er vilde med den. De synes også det er lækkert med de store friturestegte chips, som kan købes i mange asiatiske specialbutikker. Alternativt kan man bruge KIMs Meny Pariser chips.

Vietnamesisk kyllingesalat

300 g kyllingebryst
2-3 stk. rødløg
3 stk. gulerødder (evt.)
Citronsaft af  ½ citron
2 tsk. sukker
Friskhakket mynte
Salt
Peber
Grofthakket peanuts (evt.)

Friturestegte chips

1. Kyllingekødet koges og rives i mundrette stykker.
2. Løgene skæres i tynde skiver.
3. Gulerødder skrælles og skæres i julienne
3. Mynte hakkes.
4. Citronsaft blandes med sukker, salt og peber.
5. Kyllingestykkerne, løg, gulerod og mynte blandes i.
6. Serveres med friturestegte chips og evt. grofthakkede peanuts.


Vietnamesisk kyllingesalat med chips

Vietnamesisk kyllingesalat med chips

Vietnamesisk kyllingesalat klar til at spise. Velbekomme :-)




Vietnamesiske Chả giò


Så lykkedes det mig endelig at få lavet et indlæg om de lækre vietnamesiske Chả giò, som også kaldes Nem.

Disse var faktisk en af de 2 første vietnamesiske retter, som jeg prøvede at lave helt alene og som jeg havde lavet til min kæreste, da han flyttede her til Danmark :-)

Vi har nu lavet dem adskillige gange sammen, da de smager rigtig godt og begge mine børn ELSKER dem.

Chả giò (35 store)

Rispapir
2 gulerødder
1 løg
500 g hakket kyllingekød
500 g hakket svinekød
150 hakket krabbekød (konserves)
100 g risnudler
50 g black mushroom
2 æg
2 spsk sukker
4 spsk fiskesovs
peber

Sovs

2 spsk sukker
4 spsk fiskesovs
½ lime (saften)
1 fed hvidløg
Vand

1. Risnudler og black mushroom kommes kogt varmt vand i ca. 3 min.
2. Gulerødder skrælles og rives fint
3. Løg og black mushroom hakkes
4. Gulerødder, løg og black mushroom steges i ca. 10 min på panden
5. Kødet blandes med gulerødder, løg, black mushroom, æg, sukker, fiskesovs og lidt peber og sættes i køleskabet i mindst 30 minutter

Fars til Chả giò (Nem)


6. Rispapir dyppes i varmt vand og lægges på et fugtigt viskestykke

7. Der kommes en portion af farsen på rispapiret

Rispapiret er klar til at blive foldet


8. Rispapiret foldes som vist på billederne

Siderne er foldet


Bunden er foldet og nu skal den bare rulles sammen


Klar til stegning


Et fad med færdigrullede Nem


8. Rullerne frituresteges indtil de er gyldne (ca. 7-10 min.)
9. Alle ingredienserne til sovsen blandes sammen. Mængden af vand afhænger af, hvordan du kan lide sovsen.


Chả giò anrettet med salat, mynte og sovs


Chả giò lægges på et salatblad, lidt mynte kommes oven på og det hele rulles sammen



Velbekomme :-)


Vietnamesiske indkøb


I weekenden var vi igen en tur i Århus og slog et smut forbi Minh Anh Trading, som vi fandt sidste gang vi var i Århus. Der blev igen købt en masse vietnamesiske specialiteter. I får lige lidt billeder af de ting vi fik med os hjem:

Boullionterninger til Phở, krabbekød (dåse), tofu, kardemommekapsler, fermenteret kød, krydderipasta og marinede stykker kinaradis


Diverse nudler, rispapir og chips

Forskellige melblandinger, en ekstra god fish sauce og en pose Longan (Nhãn)


Vietnamesisk basilikum og Praew Blade (rau răm)


Så nu er der en masse ting til at eksperimentere med igen :-)


Vietnamesisk grillet kød



Herhjemme bliver der jævnligt lavet vietnamesiske retter eller snacks. I sidste uge lavede vi disse lækre snacks, som min kæreste tit spiste, da han var barn. Vi serverede disse for mine børn og min datter var vild med dem og kunne ikke få nok :-)


Grillet vietnamesisk kød

Grillet vietnamesisk kød

Har du lyst til at prøve disse lækre snacks, kommer opskriften her:

500 g hakket svinekød
4 tsk. sukker
4 spsk. fish sauce
peber
2 tsk. kanel (eller krydderi efter eget ønske)
honning til pensling
sesam

1. Bland farsen med sukker, fish sauce, peber og krydderier
2. Farsen lægges oven på et stykke sølvpapir. Oven på farsen lægges stykke folie og farsen rulles ud
    (se billede)

Farsen rulles ud
 
3. Fjern folien og kom det i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter
4. Farsen tages ud og pensles med honning og drysses med sesam
5. Steges videre i ovnen i ca. 7 minutter
6. Skæres ud i passende stykker

Velbekomme :-)  

Wokmad


Jeg er rigtig glad for min julegave fra min kæreste. Vi har efterhånden fået den brugt mange gange og det er nemt at lave en lækker wokret :-)

I forgårs lavede vi en improviseret wokret med kylling, som bestod af følgede:

2 stk. kyllingebryst i strimler
1 pose wok sauce "Phad Thai" fra Santa Maria
1 æg
Sugar snaps
Rødløg
Gulerod skåret i stave
Rød peberfrugt
Broccoli
Olie til stegning

Kyllingestrimlerne steges i olien.

Saucen tilsættes.
Grøntsagerne tilsættes.
Ægget tilsættes under omrøring.
Det hele varmes godt op.

Serveres med nudler, velbekomme :-)

Skøn wokret med kylling

Phở bò kho (Vietnamesisk suppe)


Jeg kom til at se, at jeg indtil nu kun har skrevet om usunde ting. Må vist hellere få vist, at jeg altså ikke lever af kage og andre usunde ting ;-)

Da min kæreste er fra Vietnam, spiser vi ofte vietnamesisk mad. Generelt er det vietnamesiske køkken kendetegnet ved mange friske krydderurter, brug af mange grøntsager og selvfølgelig fish sauce (nước mắm) og ris. En af de vigtigste ting i den vietnamesiske madlavning er at finde balancen mellem de forskellige smagsretninger som: sød, salt, sur, krydret og indhold af fedt. Mængden af kød er en del mindre end i det danske køkken og der spises generelt meget mere grønt. Dette betyder også, at vietnamesisk køkken hører til blandt de sundeste i verden.

I Vietnam spiser man en del suppe. En af de mest kendte er Phở, som endda spises til morgenmad :-)

Jeg har smagt forskellige varianter, men jeg kan især godt lide den, der hedder Phở bò kho. Normalt er kødet oksekød, men da jeg ikke spiser det, har jeg kun smagt suppen med svinekød. Den smagte rigtig godt, men ifølge min kæreste, smager den endnu bedre med oksekød.

Hvis du har lyst til at prøve denne dejlige suppe her i den kolde tid, får du her opskriften:


Phở bò kho
(4 personer)

2 gulerødder
2 kartofler
1 sweet potato
1 ½ spsk. olie
1 lille stykke ingefær (ca. 3-4 cm)
1 stk. citrongræs
1 stk. Phở bò kho terning (ses i midten af billede nr. 4 her)
5 skåle med vand

500 g svinekød / kalvekød

150 g risnudler

200 g sojabønner
1 stk. rødløg
1 pk. ngò gai (vietnamesisk persille også kaldet culantro)
2 stk. bladselleri
2 stk. forårsløg
1 fed hvidløg
3 spsk. vineddike
1½ spsk. sukker
peber

Gulerødder, kartofler og sweet potato skrælles og skæres i firkantede stykker på ca. 2x2 cm.

Kødet skæres i stykker på 3x3 cm.
Olien kommes i gryden og varmes op.
Gulerødder og kødet steges ved høj varme og tages op.
Vandet kommes i gryden sammen med Phở bò kho terningen.
Skræl ingefæren og skær den i 2 stykker.
Citrongræs vaskes og skæres i 2 stykker.
Kartofler, sweet potato, gulerødder, ingefær, citrongræs og kødet kommes i og koges under låg ved lav varme i ca. 1½-2 timer (kartoflerne skal være kogt ud).

Nudlerne koges i ca. 5-7 minutter og skylles i koldt vand.

Sojabønner skylles i kogende vand.
Ngò gai vaskes.

Bladselleri og forårsløg skæres i skiver a ca. ½ cm.
Rødløg og hvidløg skæres i tynde skiver.
Vineddike, sukker og peber blandes og løgene marineres heri i ca. 10 min.
Servering:

En portion risnudler fyldes i skålen (svarende til ca. 1/3 af skålen).
Dernæst kommes en portion sojabønner i (svarende til 1/3 af skålen).
Fyld suppe i skålen.
Garneres med grønt som på dette billede:

Phở bò kho

De resterende grøntsager anrettes på et fad/tallerken til at supplere op med:

Grøntsager til Phở bò kho

Velbekomme :-)

Århus og Bazar Vest


I lørdags var jeg en tur i Århus bl.a. for at hilse på Anne som havde en lille stand i Salling, hvor hun fortalte om Valrhona's lækre chokolader og for at komme en tur forbi Bazar Vest, som mine forældre havde fortalt mig om mange gange.

Min kæreste og jeg tog først et smut ind til Salling og hilste på Anne og prøvesmagte en masse lækre ting. Udover den dejlige chokolade fra Valrhona, var der også smagsprøver fra Summerbird, Aalborg Chokoladen, Johan Bülow m.fl. Mums, hvor var der mange lækre ting, som jeg gerne ville have med hjem. Men desværre må jeg vente lidt, da lækkerierne ikke var helt gratis og uden job har jeg desværre ikke penge i overflod.... Så denne gang måtte jeg nøjes med at prøvesmage.

Bagefter gik vi en tur rundt i byen og det var rigtig hyggeligt, men mange små boder.

Juledekoration i udtillingsvindue

Hyggelige juleboder

Brændte mandler

Vi fik os en kæmpe crêpe med skinke, ost og oregano.... uhmm..... :-)

Crepe med skinke, ost og oregano

Vi var også forbi en Vietnamesisk butik, der hedder Minh Anh Trading. Her fik vi købt en masse lækkerier:

Indkøb hos Minh Anh Trading

Kan kun anbefale denne butik, hvis man kan lide asiatiske madvarer. De er så søde og hjælpsomme derinde og så har de nogle meget fornuftige priser :-)

Derefter tog vi en tur til Bazar Vest for at kigge og handle lidt frugt og grøntsager. Her er et par billeder fra grøntafdelingen:

Grøntafdelingen i Bazar Vest

Grøntafdelingen i Bazar Vest

Synes bare det er så skønt med masser af frugt og grønt i alverdens farver :-)

Vi fik købt kaki (sharonfrugt), ananas, pærer, kinesiske pærer, passionsfrugt, frisk mynte og koriander:

Frugt og grønt fra Bazar Vest

Dagen sluttede vi af med dejlig krydret indisk buffet på Indian Curry House
 

Hos Annette Copyright © 2011
Girl illustration used and modified with permission from Dapino Colada

Kitchen icons found at All Free Download