Lion Head kødboller


I går blev der eksperimenteret med en ny ret til aftensmaden. Det er en kinesisk ret, som hører til det kinesiske nytår. Mine børn var lidt skeptiske, men prøvesmagte begge retten og de syntes faktisk at de smagte rigtig godt. Selv min søn, som normalt ikke kan lide kogte æg, spiste da et par stykker af dem ;-)

Lion Head kødboller


Lion Head kødboller


Har du selv lyst til at prøve disse, får du opskriften her:

Lion Head kødboller

8 æg
500 g hakket svinekød
2 fed hvidløg
2 tsk. kanel
30 g hvedemel (vi brugte kikærtemel, så de blev glutenfri)
Olie til stegning
6 spsk. sukker
8 spsk. fish sauce
2 stk. stjerneanis
1 lille stykke ingefær (ca. 4x4 cm)
800 ml kyllingebouillon (vi undlod dette, da vi ikke havde en glutenfri bouillon)
Sovsejævner (Maizena)

Kødboller

1. Kog 6 æg
2. Hak hvidløg
3. Bland fars, 2 æg,  hvidløg, 2 spsk. sukker, 4 spsk. fish sauce og hvedemel/kikærtemel
4. Del farsen i 6 lige store dele
5. Pil skallen af de kogte æg og put fars om æggene
6. Steg kødbollerne i olie på panden

Sovs

1. Skær ingefæren i små stykker
2. Kyllingebouillon, stjerneanis, ingefær, kanel, 4 spsk. sukker, 4 spsk. fish sauce blandes i en gryde
3. Jævn sovsen med sovsejævner (Maizena) og kom kødbollerne i og varm det op

Serveres med ris og evt. salat, velbekomme :-)

4 kommentarer:

A + K = ♥ sagde ...

Det ser lækkert ud. Den opskrift må jeg hellere gemme (:

- Kit

Newyorkerbyheart sagde ...

Ej, hvor ser det lækkert ud. Den må gemmes :-)
Mange hilsner
Birthe

Sara sagde ...

Spændende opskrift! Tak for inspiration:-)

Annette sagde ...

Tusind tak for jeres kommentarer ! Dejligt at høre, at I synes om opskriften :-)

Send en kommentar

 

Hos Annette Copyright © 2011
Girl illustration used and modified with permission from Dapino Colada

Kitchen icons found at All Free Download