Jeg har igennem et stykke tid ventet på et godt tilbud på et vaffeljern med regulerbar termostat, da jeg har set alle de lækre vaffelvarianter Malou har fremtryllet. I sidste uge havde jeg så ikke tålmodighed til at vente længere og endte med at købe et hos Føtex til 149,95 kr.
Det blev straks taget i brug og der blev bagt en ordentlig stak efter Malou's grundopskrift, som dog blev rettet en smule, så den passede til det jeg havde i køleskabet. Her er hvad jeg brugte:
Vafler (ca. 10-12 stk.)
300 g hvedemel
3 spsk. rørsukker
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
5 dl A38
4 æg
100 g smeltet smør
De blev spist med syltetøj, sirup og så den rest chokoladeganache, jeg havde tilbage fra da jeg lavede jordbærkager med chokoladeganache.
Vaffel med chokoladeganache |
Vaffel med jordbærsyltetøj |
Derudover har jeg også for nylig købt lakridspulver fra Johan Bülow og blev derfor også nød til at prøve at lave en lille portion lakridsvafler. Jeg tog derfor ca. 2 dl af grunddejen fra og tilsatte 1 spsk. lakridspulver og lod det trække indtil det var opløst.
Til adventshyggen i søndags blev der også bagt vafler, men denne gang var det glutenfri vafler til adventshyggen. Jeg brugte følgende til at lave dem med:
Glutenfri vafler (ca. 8 stk.)
4 dl Bob's Red Mill pandekagemix
1 æg
1 tsk. kardemomme
2 dl A38
1 spsk. vegetabilsk olie
De smagte også rigtig godt og børnene tog godt for sig :-)
Hvad skal jeg lave til adventshyggen i morgen ? Hvad spiser I ?
1 kommentarer:
Hej.
Rigtig lækker opskrift. Jeg har aldrig prøvet at lave vafler med kardemomme, men det smagte rigtig godt. Jeg valgte dog at bruge 5 dl. sødmælk i stedet for A38, hvilket også gav et rigtig godt resultat.
Mvh. Malene
Send en kommentar